Marts

21. marts 2012 kl. 19.00 

Dørene åbnes til salen kl. 18.30 - der vil være fri placering

Du kan købe din billet HER

Comedy ZOO On Tour skruer op for drengerøvscharmen, når Torben Chris, Anders Fjelsted og Rasmus Olsen i marts måned tager på tour rundt i landet og leverer tre forrygende sjove sæt stand-up, der sætter lattermusklerne på overarbejde.  

For Torben Chris er intet helligt, og hvis det er, sørger han gerne for at gå langt over stregen på en utroligt charmerende og morsom måde. Resultatet er stand-up i højeste gear, gerne bundet sammen af en rød tråd. Torben røg flere takker op på kendisskalaen, da han i 2010 deltog i TV2 Zulus "Kvægræs" ligesom rollen som coach i ”Vild med comedy” samt showet ””Men´s Room” sammen med Thomas Hartmann i efteråret 2011 har sikret ham masser af plads i medierne.”Men´s Room” udkommer på dvd i 2012.

Anders Fjelsted er charmerende, selvironisk og positiv. Men aldeles ikke ufarlig. Til trods for det unge udseende har han regeret på stand-up scenen i mere end 10 år. Anders´ herligt sarkastiske humor kan bl.a. andet opleves på Radio Novas morgenflade og på dvd´erne ”De Udvalgte” og ”Barnligt voksen”, hans seneste one man show.

Rasmus Olsen er en flittigt brugt komiker på Zulu, hvor han debuterede som medvirkende i Comedy Fight Club i 2008. Han er en af de mest overraskende og ambitiøse komikere i vækstlaget lige nu, der med sin tilbagelænede og charmerende stil altid har en overraskende drejning på den virkelighed der omgiver os. Rasmus Olsen har også vist sine komiske evner som comedy-writer på TV2s “Live fra Bremen”, hvor han har leveret jokes til de sidste sæsoner. 

Glæd dig til tre af tidens populære komikere for fuld udblæsning.