Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Foredrag: Sære sanser
For at undgå tomme pladser pga. ikke benyttede eller uafhentede billetter, koster foredragene iflg aftale med Århus Universitet som forsøg 20,- kr. De 20,- kr. kan frit ombyttes til varer i kiosken. Medbring blot den ekstra billetkupon.
Foredrag
Foredrag: Sære sanser

Foredrag: Sære sanser

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Pause: 15 minutter
Forelæser: professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Vi lever i en illusion; en illusion skabt af at vi sammenholder input fra vores sanser med medfødte og tillærte genkendelsesmønstre lagret i vores hjerner. Det betyder at den opfattede virkelighed fuldstændigt er defineret af de sanser et væsen er udstyret med og dets hukommelse. Derfor har dyr og mennesker med forskellige sanser også meget forskellige verdensopfattelser. Kort sagt: vores virkelighed er den del af vores omverden vi kan sanse.

Dette foredrag vil kaste lys over hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter med vores stærkt begrænsede sanseapparat, og hvor travlt vores hjerne har med at presse sanseindtryk ind i mønstre den kender.

Du vil også høre om de sære sanser; de sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen: slangers varmesyn, fugles magnetsans, flagermus’ biosonar og hajers evne til at føle elektromagnetiske felter. Til sidst i foredraget vender vi blikket tilbage mod os selv med spørgsmålet: har vi sjette sanser?

Om forelæseren:
Peter Teglberg Madsen er professor i sanse fysiologi på Institut for Biologi på Aarhus Universitet hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus’ brug af biosonar. Én af hans seneste anerkendelser herfor er Forskningsministeriets Eliteforsk-pris som han modtog i 2019.
__
Læs mere på ofn.au.dk/abstract/105
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 15 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter.